Asteroider

 Asteroider

Asteroidebæltet ligger mellem Mars og Jupiter som består af småplaneter kaldet asteroider, meteoroider som er klippestykker.

Det rester fra solsystemets dannelse og da man syntes der manglede planet o det varede ikke længe før man fandt en, nemlig Ceres som er 1.000 km i diameter og fandt mange flere. De var alle inden for asteroidebæltet.

Til at begynde troede man, at alle disse var en gammel planet der var blevet revet itu af tidevandskræfterne fra Jupiters tyngdefelt. Det kunne dog ikke passe da Vesta var hvid og Arethusa var kulsort og består tilsyneladende ikke af samme stof. Et argument mod en gammel planet er hvis man samlede det hele i en planet, ville den fylde mindre end Månen.

Ny hælder man til den teori det er rester af solsystemet, der bliver holdt fast i en bane om solen af Jupiters og deres egen tyngdekraft.  

Man kender cirka 2.000 af disse asteroider, men man regner med er ca. 40.000 i alt. Der findes nogen man kalder Trojanere og de ligger i Jupiters bane. Meteoritter er rester af asteroider fundet på jorden, der typisk har en glasagtig overflade på grund af varmeudviklingen på turen ned gennem atmosfæren. Disse kan være med til at fortælle noget om Solsystemets tilblivelse.   

Dværgplaneter - Huamea

 Huamea

Humea med dens to måner af Hubble Space Telescope

Huamea blev opdaget i 2005 af et spansk astronomteam, men de sloges lidt med Brown om opdagelsen.  Navnet er en hawaiiansk gudinde for frugtbarhed. Den har to måner der hedder Namaka og Hiaka. I 2017 blev det opdaget at den har en ring som Jupiter og Saturn. Den ligger i en afstand på 6,5 milliarder kilometer fra Solen og den tager den 285 år at kredse om Solen. Både Huamea og månerne er dækket af krystallinsk is

Dværgplaneter - Makemake

 Makemake

Makemake medmåne opdaget af Hubble Space Telescope

 Makemake ligger i Kuiperbæltet og er opkaldt efter Påskeøens hovedgud. Den blev opdaget i 2005 af Michael Brown, som også opdagede Eris. Den blev anerkendt som dværgplanet i 2008.

Den er på grund af afstanden vanskelig at observere, men spanske forskere offentliggjorde et forskningsresultat, der viste, at den ikke har nogen atmosfære. Det tager den 305 år at kredse om solen. Den har en rotationsperiode på 22,5 time. Dens diameter er 1.430 km. Og befinder sig 6,8 milliarder km væk fra Solen.

Dværgplaneter - Eris

 Eris

Eris er et trans-neptunsk objekt. Et trans-neptunsk objekter er objekter der befinder sig i Kuiperbæltet og Oortskyen. Herom senere. Eris blev opdaget i 2005 fra billeder taget i 2003. Dens opdagelse førte til at man redefinerede begrebet planet, hvilket betød at Pluto fremover var at betragte som dværgplanet.  Se under Pluto. I 2006 blev den endelig defineret som dværgplanet.

Eris er 2.400 km og er således større end Pluto. Den kredser ca. 14,5 milliarder km væk fra solen og det tager den 557 år at kredse om solen i en skæv bane. Eris har en måne der hedder Dysnomia, der er 100 km i diameter og den kredser rundt om Eris på 15 dage.

Dværgplaneter - Ceres

 Ceres

Ceres er som hedder korrekt 1 Ceres er den største og første dværgplanet som ligger mellem Mars og Jupiter. Den ligger ca. 446 millioner kilometer fra solen. Den er den eneste i asteroidebæltet der kan klassificeres som dværgplanet og den eneste i det inderste af solsystemet. 

Den har en diameter på 950 kilometer. Dens masse udgør ca. en fjerdedel af bæltets masse. Den er dog ikke den lysstærkeste i bæltet, hvilket den halvt så store Vesta er. Ceres reflekterer kun 10 % af lyset fra Solen også kaldet ”albedo”. Ceres har ingen måner, som andre dværgplaneter har.

Ceres blev opdaget 1801 og blev i begyndelsen betragtet so men fuldgyldig planet, men det gik man bort fra igen. Den roterer om sin egen akse på 9 timer og det tager Ceres 4,6 år at for at kredse rundt om Solen. Den fik besøg af rundsonden Dawn i 2015, som også havde besøgt Vesta der ikke er stor nok til at gravitationen trækker den helt rund. Den ligner nærmest en gammel kartoffel.

Rumobservatoriet Herschel opdagede vand, da det fordampede ved solens opvarmning. Den skulle have målt betydelige mængder af vand.  

Dværgplaneter - Pluto

Pluto

Fakta:

•          Gennemsnitlig afstand til solen: 5.906.376.272 km
•          Omløbstid: 248 år 31 dage 7 timer 20 minutter
•          Omløbshastighed: 16.798 km/t
•          Banehældning: 17,41^o
•          Måner: 5 stk. Charon, Nix, Hydra, Kerberos og Styx
•          Diameter: 2.390 km
•          Massefylde: 1.860 m³  
•          Tyngdeacceleration: 0,580 m/s²
•          Undvigelseshastighed: 4.320 km/t
•          Rotationstid: 6 dage 9 timer 17 minutter
•          Aksehældning: 115,6^o
•          Magnetfelt: Ukendt
•          Albedo: 30% af solens lystilbagekastes
•          Temperatur: Gennemsnitlig -229^o C
•          Atmosfæretryk 0,00015 hPa
•          Atmosfæreindhold: Kvælstof (N) og brint (H)

I 2006 fratog den Internationale Astronomiske Union Plutos status som planet og man indførte begrebet dværgplaneter.

En dværg planet er blev defineret på følgende måde:

1.    Kredser om solen (ikke måner og exoplaneter)

2.    Har masse nok til at trække sig selv næsten runde

3.    Har ikke renset sin bane for materiale ved hjælp af tyngdekraften

4.    Andre der ikke er i denne gruppe kaldes smålegemer

Den første, der blev opdaget, var Ceres i 1801. Herom senere.  Som et kuriosum skulle Jupiter være en dværgplanet, da den ikke opfylder punkt 3, da de trojanske asteroider ikke er blev opslugt af Jupiter. Der er så til gengældt fastholdt i Jupiters Lagrange-punkterne 4 og 5 hvilket er noget næsten det samme.

Pluto er en dværgplanet beliggende Kuiperbæltet i udkanten af solsystemet opkaldt efter den romerske gud for dødsriget, svarende til Hades i den græske mytologi.

Den amerikanske amatør astronom Percival Lowell begyndte i 1905 at lede efter en niende planet, da der uoverensstemmelser i Neptuns bane. De vidner om en tyngdekraft der påvirker banen. Det var netop sådanne uoverensstemmelser der førte til Neptuns opdagelse i 1846.

Lowell nåede aldrig at finde planeten før sin død. 13 år efter hans død i 1916 ansatte man på Lowell-Observatoriet, som han havde grundlagt, en amatørastronom ved navn Clyde Tombaugh. Han begyndte systematisk kortlægning af ekliptika. Ekliptika er den bane Jorden bevæger sig omkring Solen. Det førte til han opdagede den 1930 og den blev klassificeret som en planet. På det tidspunkt kendte man ikke til Kuiperbæltet. Det viste sig senere at den var meget forskellig fra andre planeter i sammensætning og omløbsbane.

Navnet er givet af 11 -årig engelsk pige, der foreslog det til sin far, dan han adspurgte hende over mogensavisen, hvor nyheden om planeten stod. Da han arbejdede på Oxford Universitet, sendte han forslaget til sine kollegaer.

Plutos bane hælder 17 grader i forhold til ekliptika, som de 8 andre planeter stort set følger i ekliptika. Banen om solen er meget aflang og kommer faktisk inden for Neptuns bane fra 1979 til 1999 og forrige gang i 14 år fra 1735 – 1749 og fra 1483 til 1503.

Der findes 7 måner der er større end Pluto. Der er vores egen Måne, Jupiters Io, Callisto, Ganymedes, Saturns måne Titan og Neptuns Triton.

Planeten består meste af is og sten og den har en meget lav vægtfylde. Månen Charon og Pluto har en såkaldtbunden rotation omkring hinanden i såkaldt Barry-center, som er det sted hvor 2 himmellegemer ophæver hinandens tyngdekraft. Dette center vil de 2 legemer så kredse om. Dog er det lidt mystisk at netop for de 2 ligger det uden for det største legemes masse.

Den første sonde der nåede Pluto, var var NASA’s New Horizons de passerede i 2015 efter 9½ års rejse.          

Neptun

 Neptun

Fakta:

•          Gennemsnitlig afstand til Solen: 4.498.252.900 km
•          Omløbstid: 164 år 323 dage 21 timer 41 minutter
•          Omløbshastighed: Gennemsnitlig 19.548 km/t
•          Banehældning: 1,76^o
•          Diameter: 49.528 km ved ækvator
•          Omkreds: 155.597 km
•          Massefylde: 1.638 kg m³
•          Tyngdeacceleration: 11,150 m/s²
•          Undvigelseshastighed: 84.600 km/t
•          Rotationstid: 16 timer 6 minutter 36 sekunder
•          Aksehældning: 28,32^o  
•          Magnetfelt: skævt excentrisk
•          Albedo: 41% af solens lys tilbagekastes
•          Temperaturer: Gennemsnitlig -220^o C og minimum -223^o
•          Atmosfære: Brint (H) 80%, Helium (He) 19%, Metan (CH₄) 1,5%

Neptun er den 8. planet og den planet der befinder sig ængst væk fra solen. Den kan ikke ses med det blotte øje og i en astronomisk kikkert ses den som en lille grønlig plet som er svær at skelne fra en stjerne. Planeten er opkaldt efter havguden Neptun, som er guden Jupiters storebror.

Den blev først opdaget i midten af det 19. århundrede, men man havde faktisk observeret den meget før. Galileo observerede den i december 1612 og igen i januar, men han troede det var en stjerne på grund af planetens retrograde bevægelse, som alle planeter uden for Jordens omløbsbane har. Han v så uheldig a<t det så ud som den stod stille i dens ”tilbageløb”.

230 år efter udgav astronomen Alexis Bouvard i 1821 nogle tabeller over Uranus omløbsbane der skulle kunne forudsige hvor og hvornår den var synlig på himlen. Allerede året efter stemte det ikke overens. Han gættede derpå at der måtte være en anden stor planet der trak i Uranus bane. Netop denne tese gjorde at Johann Galle efter at beregnet og forudsagt Neptuns placering på baggrund af disse uregelmæssigheder i tabellerne. Galle fik æren for observationen, selvom flere havde fundet den i samme periode uden egentlig at vide det. Selve opdagelsen var der internationale stridigheder om beregningen af positionen og det endte det blev Le Verrier (fransk matematiker) og Adams der delt æren. Dog er det senere kommet frem i gamle dokumenter at Adams nok ikke fortjente den ære.

Neptun er den fjerdestørste planet målt på størrelse og tredjestørste målt på masse. Netuns blå farve skyldes delvist at metan i atmosfæren absorberer rødt lys, men da farven er mere intens end på Uranus, så mener man, at der er en ukendt komponent, der er medskyldig i den klare blå farve.

De højtliggende hvide skyer består af ispartikler af ammoniak (NH₃), ammoniumhydrosulfid (NH₄SH), hydrogensulfid H₂S. Da rumsonden Voyager 2 passerede planeten målte den skyernes hastighed til 325m/s og helt op til 600 m/s. De fleste af vindene bevæger sig modsat Neptuns rotation.

Overfladen består af ethan, metan og acetylen. Kerne består så vidt vides af metal, klippe materiale omgivet af frosset vand, ammoniak og metan. Temperaturen er omkring 7.000^o C i dens indre, medens overfladen er ekstrem kold omkring -220^o C, noget af Solsystemets koldeste.

Neptun har også ringe, men de er meget tynde og ustabile. Planeten har også 14 måner. Den største er er Triton, som har en retrograd bane omkring Neptun.

Voyager 2 er den eneste sonder der har være forbi Neptun i 1989, man har forslået en ny, men solpaneler er for svage og der er politisk uvilje til at bruge atomkraft, så indtil videre er det skrinlagt.