Saturn

 Saturn

Fakta

•          Gennemsnitlig afstand til solen:  1.426.725.413 km
•          Omløbstid: 29 år 165 dage 11 timer 40 minutter
•          Omløbshastighed: 34.697 km/t
•          Banehældning: 2,5^o
•          Diameter: 120.536 km ved ækvator
•          Omkreds: 378.675 km
•          Massefylde: 387,3 kg/m³
•          Tyngdeacceleration: 8,960 m/s²
•          Undvigelseshastighed: 127.764 km/t
•          Rotationstid 10 timer 39 minutter 22 sekunder
•          Aksehældning: 26,73^o
•          Magnetfelt: Ja
•          Albedo: 47% af solens lys tilbagekastes
•          Temperatur: -191^o til -130^o C
•          Atmosfæretryk: 1.400 hPa
•          Sammensætning af atmosfæren: Brint (H) 93%, Helium (He) >5%, metan (CH₄) 0,2%, Vanddamp (H₂O) 0,1%

 Saturn er den 6 planet i Solsystemet og er den næststørste efter Jupiter. Den er kendt for sine mange ringe og har desuden et heksagonalt (Sekskantet) som rotorer rundt om Saturns nordpol. Dette blev opdager af Voyager 1 i 1980 og bekræftet af Cassini i 2006. Hver af kanterne er 13.800 km lang og er således længere end Jordens diameter. Sydpolen af ikke denne sekskantede hvirvel. Den roter med samme frekvens som Saturns radiostråling på 10 timer 39 minutter.

I 2023 kende man 123 måner, hvoraf de fleste er opdaget af rumsonden Cassini efter år 2.000. Nogle indgår Saturns ringsystemer, da man ikke har et fast minimumsmål hvornår man kalder det en måne og hvad der en ringpartikel. Titan er Solsystemets næststørste måne. Den er den eneste måne i Solsystemet med en atmosfære. Månerne Epimetheus’ og Janus’ omløbsbaner kommer så tæt på hinanden hvert fjerde år, at deres næsten ens omløbsbaner bytter plads på grund af deres tyngdefelter. 2 andre mindre måner ligger i Lagrange-punkterne 4 og 5 i forhold til en større måne. Lagrange-punkt er det sted mellem to himmellegemers tyngdekraft ophæver hinanden. Der findes 5 sådanne punkter hvor et minde 3. himmellegeme ligger fast mellem 2 større. Webb-teleskopet ligger i sådan et punkt.

Saturns ringsystem består af utallige ringe der holdes på plads af månerne, men de eroderer langsomt som ”regn” ned gennem atmosfæren, og om 300 millioner år regner man der er væk. Den første der så ringene var Galilei Galileo i 1610 og han opfattede planeten som tredobbelt. 45 år efter i 1655 havde hollandske Christian Huygens bygget et bedre teleskop og han kun se det drejede sig om ringe. 1975 opdagede den italienske astronom Giovanni Cassini at der var tale om mere end en ring. En af ringene er opkaldte efter ham. Voyager rumsonden kunne i 1980 se at der var mange ringe med forskellige farver grunde forskellige kemiske sammensætninger. Cassini rumsonden kredsede i 13 år 2004 – 2017 rundt om Saturn, derfor er det meste af de vi ved om Saturn og ringene fra denne. Tykkelse af ringene er mellem 10 meter til 1.000 meter. Ringe består for det meste af is. Ringene giver også nogle af månerne mærkelige former, fordi de opsamler materialer fra ringene. Disse måner skaber også mellem rum mellem ringene. Disse små måner kaldes hyrdemåner. De mørke striber i ringene er elektrisk ladede partikler som følger Saturns magnetfelt. Roche-grænsen er det sted hvor tidevandskræfterne kan slide en f.eks. is-måne i stykker og en af teorierne om ringenes opståen er netop dette. En anden det er et sammenstød mellem 2 måner.