Mars

 Mars

Fakta:

• Afstand fra Jorden 206.644.545 - 249.228.729 km
• Hastighed: 86.677 km/t omkring solen
• Omløbstid 321 dage 17 timer 2 minutter 32,64 sekunder
• Banehældning: 5,65⁰ 
• Diameter: 6.792 v/ækvator
• Masse: 3,934
• Tyngdeacceleration: 3,690 m/s²  
• Undvigelseshastighed: 18.097 km/t
• Atmosfære: 95,3% CO₂ - 013% O - 0,03% H₂O 

Mars har i oldtiden været symbolet på krigsguder og Mars har været beskrevet i 70.000 år gamle hulemalerier i Botswanas Tsodido Hills, siger teorien i hvert fald, men det vides ikke med sikkerhed. 

Australierne har også beskrevet Mars for allerede 40.000 år siden, og egypterne kaldte den for ”Har Decher” for4.000 år siden og tusind år senere kaldte babylonierne den for Ildstjernen og den var guden Nergal, guden for de døde og for vold.

Babylonierne opdagede at Mars opførte sig anderledes end de andre planeter. De opdagede den retrograde bevægelse dog unde at kunne beskrive hvorfor. Det skyldes faktisk, at Jorden bevæger sig hurtigere rundt om solen, fordi den er tættere på solen. Jorden bevæger sig med 107 tusind km/t rundt om solen mod Mars knap 87 tusind km/t og så er længere tid om at nå rundt om solen.

Mars har en mere elliptisk bane end Jorden. Det betyder at den mindste afstand vi være omkring 55,72 millioner km for 60.000 år siden og blev næsten tangeret i 2003 med 55,76. Når den er længst væk som i 2012 er den 100,72 millioner km væk.

Mars er efter Månen den mest udforskede planet. I 1659 lavede astronomen Christiaan Huygens nogle observationer og tegnede et kort over Mars. Han konstaterede at områderne flyttede sig og Mars dermed havde en egenrotation og at den måtte være lig Jordens med 24 timer. Den italienske astronom Giovanni Cassini kom frem til døgnet var 24 timer og 40 minutter, som var tæt på det vi ved i dag, nemlig 24 timer 37 minutter. I 1666 konkluderede Cassini at havde iskapper ved polerne og derfor måtte have en form for klima. Desuden beregnede han også afstanden til Mars ved triangulering ved at kende afstanden mellem 2 punkter og 2 vinkelgrader i en trekant. Han kendte afstanden mellem Paris og Cayenne i Fransk Guyana og 2 vinkler ved Jorden.  Han kom frem til 140 millioner km mod det rigtige som vi kender i dag til at være 150 millioner km på et givet tidspunkt i rotationen om Solen. 100 år senere i 1777 konstaterede tyskeren William Herschel fra sin baghave i Bath i England at polernes hvid pletter var is der smeltede om sommeren og blev større om vinteren. Herschel var en af de dygtigste sammen med sin søster Caroline til at bygge teleskoper, så han opdagede også at Mars havde en rotationsakse som hælder lige som Jorden Jordens Mars er 25,19^o og Jordens er 23,45.

Senere i 1800-tallet mente man der var liv på Mars meget lig det der findes på Jorden. Den amerikanske astronom Hall mente i 1877, at der måtte være en måne til Mars som der er her på Jorden. De blev opdaget ved at de små måner flyttede sig i forhold til stjernerne, som er metode man stadig brug for objekter inden for solsystemet. De fik navnene Phobos og Deimos, de græske navne for krigsguden Mars 2 sønner.

Det næste store skridt var at man kunne måle lysets spektre der blev reflekteret fra Mars. Kort fortalt lyser Solen i alle farver og ses derfor som hvidt lys, men sådan forholder det sig ikke alligevel ikke helt. Ethvert grundstof absorberer noget lys i en bestemt bølgelængde, og det mangler så i det lys man måler spektret på. Det kan betragtes som et fingeraftryk. Dette skyldes at atomets elektroner får noget energi fra lyset, som så mangler når det kommer ud på den anden side af atomet. Der var i slutningen af 1800-tallet teorier om liv og vand på Mars, men stemningen vendte idet, da biologer mente der var for koldt og mørkt for længe ad gangen. I 1923 målte man temperaturen, der svinger voldsomt for første gang. Senere fandt man også ud af at atmosfæren med bestod af CO₂ og at den var meget tynd og den nu var en gold planet der var mindre en Jorden.

Rumkapløbet mellem Sovjetunionen og USA begyndte da Sputnik 1 blev sendt i kredsløb om Jorden og allerede i 1960 sendte Sovjetunionen 2 raketter af sted med Marsnik 1 og 2, men begge mislykkedes men i 1962 lykkedes det, men mn mistede kontakten til Mars 1. USA havde heldet med sig efter ligeledes mislykkede forsøg med Mariner 4, deri afstand på 1.000 og 17.000 km tog den 21 billeder der dog er grynede i sort-hvid i 200x200 pixels. Det beviste at Mars var gold, men der var stadig få der stædigt holdt fast i Mars-liv teorien.

De næste forsøg over en årrække mislykkedes for begge lande, men i 1971 fik Mariner 9, der fotograferede hele 85% af Mars overflade med ca. 7.000 billeder. Billederne viste vulkaner, sandbanker, kløfter, kratere. Der var også kanaler der var udtørrede og ujævne, end dem man italieneren Schiaparelli troede der var i 1700-tallet. Mariner iagttog selv støvstorme. Desuden vidnede det om tilstedeværelse af flydende vand i en fjern fortid. Dette måtte undersøges nærmere.

I 1976 lykkedes det at lande to Viking-rumsonder på Mars. De to sonder sendte data med farvebilleder for første gang af overfladen. Herefter gik det ikke så godt med Mars-forskningen, af flere grunde som nedskæringer i NASA’s budgetter og ændret fokus på rumforskning. Sovjet fejlede også med deres opsendelser. Først i 1996 sendte USA Mars Global Surveyor af sted. Den rumsonde kredsede om Mars i 70 år, langt længere tid end planlagt, og derfor gav det tid til at eksperimentere uden for det planlagte program. Man kunne f.eks. følge årstiderne i bestemte områder. Uden for programmet i 1999 kunne man se spor af materiale der havde flyttet sig. Det rejste mange spørgsmål om det var vand eller ammoniak der havde flyttet materialet. Landingsmodulet Pathfinder blev også sendt op i 1996 og landede i 1997. Det havde en rover (et køretøj) med ombord. Den var 3 gange så billig som Viking-missionen til omkring 150 millioner $.

 I 2004 landede de 2 rovere Spirit og Opportunity som virkede i mere end de 90 dage, der var planlagt. De skulle lede efter spor af vand. De fandt spor af vand, men det gav ikke viden om var saltvand eller anden form for vand fandt man ikke ud af. I 2003 meldte ESA sig også på banen med Mars med Mars Express som er en kredsløbssonde, der blev lavet med Venus Express. Den et stadig aktiv er man mener den virker indtil 2035. Den havde en rover med der hed Beagle 2, men man mistede kontakten med den, da solpanelet dækkede for antennen.   

Det næste store skridt var i 2012 med landingsmodulet Curiosity, som blev landsat i Gale krateret, med sig havde den instrumenter til vejrmålinger, analyser af sten, finde spor af vand. Den fandt vandt efter få uger og det var vand med en neutral pH værdi.

Det rejste en massespørgsmål som det altid gør i astronomi og astrofysik. Vandet havde været stillestående, men hvor når forsvandt det. Mars har ligget tættere på solen og i dag er der for koldt til at opretholde flydende vand. Temperaturerne svinger mellem +20⁰ til -160⁰ nu om stunder. Det hjælper ikke at den lå tættere på solen, for da lyste solen kun 75% af hvad den gør i dag. En af teorierne er at atmosfæren var tættere med em større drivhuseffekt. Der er fundet spor efter mulig biologisk aktivitet som metan og manganoxid, men disse forbindelser kan også dannes på anden måde o bruges aldrig som bevis for liv for som astrofysikeren Carl Ssgan sagde ”Ekstraordinære teorier, kræver ekstraordinære beviser”

Næste skridt er at lede efter beviser på liv med roveren Perseverance i 2021, der skal foretage boreprøver. Det vil tage lang tid at analysere og der er flere danske instrumenter med om bord.

Kina er i samarbejde med Rusland kommet med i kapløbet og landsatte en rover i Tiawen 1 missionen. Også Indien er har sendt en sonde i kredsløb om Mars og de har planer om flere. I opsendelsesvinduet i 2020 var dertæt trafik og selv Forenede Arabiske Emirater sendte en kredsløbssonde op ved navn Hope. Japan vil også forsøge sig her i 20’erne.

Der er dog en fællesnævner for alle opsendelser. Man kan ikke styre dem ”live”, da det tager mellem 5 og 20 minutter at sende et radiosignal til Mars, alt efter hvor i banen Mars befinder sig væk fra Jorden.

Mars blev dannet samtidig med det andre planeter da en stjernetåge kollapsede under sin egen tyngdekraft. Det tog ca. 10 millioner år at danne Mars af de tunge grundstoffer i tågen. Mars oplevede ikke i sin barndom sammenstød med tunge objekter som Jorden, Venus og Merkur gjorde.  Mars slap fordi Jupiters tyngdekraft støvsugede næsten alt omkring sig. Ligesom på Jorden var Mars en flydende mase hvor de tunge metaller sank til bunds. Dette er efter teorier danskeren Inge Lehmanns opdagede for cirka 100 år siden. En teori jeg ikke vil beskrive her.

Det har vist sig at ved undersøgelser med Insight missionen at Mars kerne er flydende metal, som en gang havde været fast ligesom her på Jorden med flydende metal udenom, der kan danne et magnetfelt. Hvornår Mars mistede sit magnetfelt vides ikke.

Mars bane omkringsolen er meget langstrakt, kaldet excentricitet. Kun Merkur har en mere langstrakt bane. Mars afstand til Solen varierer 40 millioner kilometer, hvilket har indflydelse på mængden af lys og varme fra Solen. Banens excentricitet varier også, da Jupiter trækker i planeten i tidsskalaer på 96.000 og 2.000.000 år hvilket gør at klimaet er ustabilt. Rotationsaksen varier 24,9⁰ lidt større end Jordens, men det svinger meget fra 0⁰ til 90^0, så den ligger og triller om sin én akse. Ved 0 er der ingen årstider og ved 90 betyder det at dag og nat varer et halvt marsår. Så det er ret kaotiske forhold der er på Mars. Phobos og Deimos

Der har været mange nedslag fa meteorer på den sydlige del, og mange af de store hr slynget meteoritter ud i solsystemet igen ved det kraftigste nedslag, og en del af dem er landet på Jorden. Disse kan fortælle os om geologisk aktivitet. Der findes 28 udslukte vulkaner på Mars. De blev dannet for 3 til 3,7 milliarder år siden. Da der ikke er pladetektonik på Mars, voksede vulkanerne sig meget store, fordi de lå ovenover det samme magmakammer hele tiden. Den største vulkan i solsystemet er Olympus Mons på Mars hele 21 km over den gennemsnitlige overfladehøjde. Den er i areal større end Danmark og måler 640 km fra øst mod vest.

Et andet af fænomenerne på Mars er Valles Marineris, som er kløfter der strækker sig over 20% af klodens omkreds. 4.000 lange og op ti l10 km dybe. Man ved ikke præcist hvordan de er opstået, men måske er det vulkansk aktivitet for 200-400 millioner år siden. Der er med sikkerhed løbet vand igennem ente ved afsmeltede gletsjere ved vulkanudbrud eller også er har det været grundvand. Ved Phoenix-missionen i 2008 konstaterede man vand på polerne, der har store iskapper bestående af en blanding af kuldioxid og vand, dog mest vand på den sydlige pol. Kuldioxid er frysepunktet -78,45 C eller 194,7 K, så det dannes sne af CO₂ om vinteren ved polerne. Målinger viser at der under isen er flydende H₂O i store søer.

Det røde støv, der dækker hel planeten, har vist sig at stamme fra det samme område ved ækvator kaldet Madusae Fossae formationen, som er en 1.000 km lang flænge som er dannet ved vulkansk aktivitet for 3 milliarder år siden. Formation.

Mars atmosfære var ikke som man troede lige som Jordens. Det lavede Mariner 4 om på. Atmosfæren er meget tyndere og har kun et tryk på 1% af Jordens. Den består 95% CO_2, 2,7% N (kvælstof), 1,6% AR (argon) og mindre mængde O (Ilt), H₂O (Vand) og CO (kulilte). Da Mars ikke har noget magnetfelt, vil solens solstorme også kaldet ”coronal mass ejections (CME), som er nogle megastore udbrud kastet ud fra solen, som er kraftigst hvert 11, ramme Mars vandmolekyler og splitte dem i H₂ og O, hvor brinten svæver væk fra planeten og vender aldrig tilbage. Det kan være forklaringen, at Mars har mistet sit vand. Hvert 3. år Bliver Mars ramt af globale støvstorme som kan vare i måneder. Disse storme et ikke særlig godt for Jordens robotter og køretøjer på Mars.

Fundet af metan kan være tegn på der kortvarigt har været primitivt liv på Mars.  Fundet af magnetit i meteoritter fra Mars kunne også være tegn på liv, men både metan og magnetit kan dannes på andre måder.

Kilde: Wikipedia.com og Mars – Myter, magi og missioner skrevet Tina Ibsen ISBN 978-87-27-00141-8 Lindhardt & Ringhof Forlag A/S – 2022. Desuden ESA og NASA