Indledning historisk set

 Historisk indledning

Historien fortæller, at vi kendt til 5 planeter siden oldtiden og sikkert før det. Oldtidens grækere kaldte dem for ”planētes asteres”, der betyder de vandrende stjerner, deraf navnet planeter. De kun se de bevægede sig forskelligt fra de rigtige stjerner og besynderligt på nattehimlen modsat stjerner der har været rimelig stationære i 300.000 år. Det er Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn. Uranus og Neptun blev først opdaget i henholdsvis 1781 og 1846 ved hjælp af teleskoper, der blev opfundet i 1608 af hollandske Hans Lippershey (1570-1919) og forbedret af Galilei Galileo (1564-1642) i 1609, der brugte teleskopet til astronomiske observationer. Teleskoper beskrives senere. I renæssancen i 1500- og 1600-tallet begyndte adelen i Danmark at udvikle videnskaben og astronomi blev et af de fortrukne områder og en af de bedste var Tycho Brahe (Tyge Ottesen Brahe) som var hof-astrolog og astronom. Astrologi og astronomi hang dengang uløseligt sammen, mens i dag betragtes astrologi som pseudovidenskab. Da kongen skulle have lagt sig horoskop ret ofte, iagttog Brahe himlen intenst og Mars spillede en hovedrolle i horoskoperne. Dengang var Jorden centrum for verden, hvilket Tycho Brahe også var tilhænger af, men på grund sine mere præcise målinger lavede han sin egen model af verdensrummet med Jorden i midten medens Solen og Månen kredser om Jorden og de andre 5 planeter kredser om solen. Tycho Brahe flyttede til Prag da han røg uklar med Christian IV. Her arbejdede han tæt sammen med Johannes Kepler 1571-1630 som var hans assistent. Da Brahe døde 1601 fik Kepler adgang til alle hans observationer og fik således ordnet solsystemet med iagttagelserne. I mellemtiden havde polske Nikolaus Kopernikus fundet ud af at solen var centrum for solsystemet. Det vidste Brahe godt, men havde holdt hemmeligt for Kepler. Keplers observationer så at Mars retrograde bevægelse ikke stemte med hidtidige teorier og derfor hældte han også til det heliocentriske verdensbillede. Kepler udviklede 3 love for planeternes bevægelse som der stadig undervises efter:

1.    Alle planeter følger baner med facon som en ellipse, med Solen i det ene af ellipsens to brændpunkter.

2.    Inden for lige lange tidsrum vil linjen mellem Solens centrum og en planets centrum overstryge samme areal. En planet har dermed højest hastighed, når den er tættest på Solen og mindst hastighed, når den er længst fra Solen.

3.    Hvis en planet med omløbstiden følger en ellipseformet bane, hvis halve storakse er, vil omløbstiden i anden være proportional med storaksen i tredje. En planets omløbstid vokser således med planetens middelafstand fra Solen.

Engelske Isaac Newton 1636-1727) var den næste der bidrog til forståelsen af universet med sine tyngdelov som kan udlede Keplers love og Galilei faldlov.

·         Newtons første lov (lov om inerti): "Et legeme som ikke er påvirket af en kraft, eller af kræfter der ophæver hinandens virkning, vil enten være i hvile eller foretage en jævn retlinet bevægelse.

·         Newtons anden lov: (lov om kraft) "Et legeme med massen (m), der påvirkes af en resulterende kraft (F), vil have en acceleration (a), som opfylder: F = m * a.

 

·         Newtons tredje lov (lov om aktion og reaktion): "Et legeme a, der påvirker et legeme b med en kraft, vil blive påvirket med en lige stor modsat rettet kraft.

Newtons lov kan udledes af Albert Einsteins (1879-1955) generelle relativitetsteori. Der er selvsagt mange flere der har bidraget, men renæssancen var startskuddet til den empiriske astronomi