Jupiter

 Jupiter

Fakta:

•          Middelafstand til solen:  778.412.027 km eller 5,2028 au (au=afstand fra Jorden til Solen =149,6 mill km)
•          Omløbstid: 11 år 317 dage 14 timer 30 minutter
•          Omløbshastighed: Gennemsnitlig 46.980 km/t
•          Banehældning: 1,308^o
•          Antal måner: 93
•          Diameter ved ækvator: 142.984 km
•          Omkreds: 449.197 km
•          Aksehældning: 3,13^o
•          Massefylde: 1.326 kg/m³
•          Tyngdeacceleration: 23,120 m/s²  
•          Undvigelseshastighed: 214.344 km/t
•          Rotationstid: 9 timer 55 minutter 19 sekunder
•          Magnetfelt: udstrakt og meget stærk
•          Albedo: 52% af lyset fra Solen tilbagekastes
•          Temperatur: Gennemsnitlig -121^o C minimum -163^o C
•          Atmosfære tryk: 700 hPa
•          Atmosfærens sammensætning: Brint (H) 86%, Helium (He) 14%, Metan (CH₄) 0,1%, Ammoniak (NH₃)

Jupiter har været kendt siden oldtiden og er den 5. planet fra Solen. Den er den mest lysstærke af planeterne. Sammensætningen er meget lig den oprindelige sammensætning af Solsystemet og Solens nuværende sammensætning.

Planeten er en gasplanet og består af ca. 90% brint (H) og 10% helium (He) og er fuldkommen dækket af et skydække. Jupiter er ikke veldefineret overflade og i en dybde af 20 km under skydækket er trykket 4 millioner hPa og temperaturen 10.000 kelvin (9.727 C) og man regner med de regner med helium (He i denne zone. I Jupiters indre findes en kerne af sten, jern, is (H₂O), nikkel (Ni) med en langt større massefylde, formentlig 10-20 g/ cm³. Temperaturen er beregnet til at være ca. 20.000 K, men ikke nok til at starte en fusionsproces.

Vindhastigheder på Jupiter ved ækvator er omkring 100 m/s og planeten har en kæmpe rød plet der suser vedvarende rundt om planeten. Man mener den får tilført energi fra en dybereliggende energikilde, men man ved ikke hvad det er.

Jupiter har et meget stærkt magnetfelt, der formentlig skyldes konvektion af metallisk brint. Jupiter har et ringsystem dr blev opdag et så sent som i 1979 med Voyager 1-sonden. Hovedringen ligger 50.000 km over skydækket ved ækvator og er 6.400 m bredt og er ca. 30 km tyk. Partiklerne er i ringene er meget små, helt ned til få µm og vil grundet Poynting-Robertson-effekten falde ind til Jupiter. Denne effekt sker når solens stråler rammer disse mikrosmå støvpartikler bremses op af friktionskraften med lyses og den derved bremses op. Derfor er det interplanetariske rum næsten støvfrit. Jupiters ringe bliver forsynet med nyt støv ved at mikrometeoritter bombarderer Jupiters indre måner, hvorved støv hvirvles op. Jupiter har 63 måner der følger Titus-Bodes lov omkring Jupiter. Titius-Bodes lov fra 1766 der siger rn = 0,4+0,3∙2n hvor rn er planetens afstand fra solen målt i AU. Det er en lov der ikke er videnskabeligt bevist og er kun tilnærmelsesvis rigtig. De inderste gruppe af måner er Metis, Adrastea, Amalthea og Thebe som er dækket af tykt lag rødt støv af svovlforbindelser, formodentlig fra vulkanudbrud på månen Io. Dernæst følger månerne  Io, Europa, Ganymedes og Callisto, der kaldes de galilæiske måner, opdaget af Galilei i 1610. Disse 8 måner bevæger sig alle tæt ved ækvatorplan.

De næste måner er Leda, Himalia, Lysithea og Elara som har en inklination på ca. 28o og Anake, Carme, Pasiphae og Sinope bevæge sig i en retrograd bane om Jupiter. Disse og alle de andre små måner er formodentlig indfangede asteroider.

Io er den inderste af de store måner og har en radius på 1815 km med en massefylde på 3,57 g/cm3. Io er den mest vulkansk aktive af alle planeter og måner i Solsystemet. Den har mellem 10-15 aktive konstant helle tiden samt gejsere der slynger flydende materiale op i 8 kilometers højde. Den har Io store mængder af støv der suser rundt mellem 100-150 km/t i Jupiters magnetfelt for derefter at blive slynget ud i det interplanetariske rum. Ios gule og røde farver skyldes svovlforbindelser. Den enorme aktivitet mens skyldes Jupiters tidevandseffekt på Io. Varmeudledningen fra Io er 40 gange større end Jordens trods den er meget mindre. Rumsonden Galileo i 1995 målte at kernen består FeNi Jern-nikkel og FeS Jern-svovl. Kappen er smeltet silikat. Månen bliver ofte kaldet pizzamånen grundet dens udseende.

Europa er den fjerdestørste måne med en radius på 1.569 km og har en ensarte rød til beige farve. Den er dækket af utallige krummer kurver og der faktisk ikke noget der er over 100 meter højt. Dens mase fylde er kun 3 g/cm3 hvilket betyder at den består af is af lette molekyler. Målinger far Galileo har målt flydende vand under den op til 50 km tykke overflade. Dette betyder det er den bedst kandidat til livet uden for jorden i solsystemet, men jeg tror personligt ikke på det.

Ganymedes er den største måne med en radius 2.631 km og en middelafstand til Jupiter på 1.070.000 km.  Den har mange store kratere der formentlig skydes meteornedslag og det udkastede materiale ses som hvide plamager der sikkert er is. De n har lange bånd der formentlig skyldes tektoniske bevægelser i det tykke isdække grundet Jupiters tidsvandseffekt.