Venus

 Venus

Fakta:

•          Afstand til solen: 107.941.850 km
•          Siderisk omløbstid: 224 d 16 t 49 m 22 s
•          Egenrotation: 243 jorddøgn
•          Synodisk periode: 1 å 218 d 16 t 4 m  
•          Omløbshastighed: Gennemsnitlig 126. 072 km/t eller 35 km/s
•          Banehældning: 3,394⁰
•          Diameter: 12.104 km
•          Omkreds: 32.025 km
•          Massefylde: 5.204/m³    
•          Tyngdeacceleration: 8,870 m/s²
•          Undvigelseshastighed: 37.296 km/t
•          Temperaturer: min -45⁰ C - maks. 500⁰ C - gens. 464⁰ C
•          Albedo: 65% af solens lys tilbagekastes
•          Atmosfærens indhold: CO₂ ca.96,5%, Kvælstof (N) 3,5%, Svovldioxid SO₂ 0,015% samt en delt mere til resten
•          Tryk ved overfladen er 93.000 hPa

 

Venus er nr. 2 i vores solsystem og eft er Månen er det det mest lysstærke objekt på nattehimlen. Den kaldes for aften- og morgenstjernen, da den kun ses om aftenen og om morgenen. Selvom er Venus i størrelse og masse minder om Jorden, der store forskelle.

Venus atmosfære har 96% kuldioxid (CO²) mod Jordens 0,038% og kvælstofindholdet er 3,5% mod Jordens 77%. Trykket ved overfladen er 93.000 hPa mod Jordens 1013 hPa. Det svarer til trykket på 1 km dybe under havets overfalde på Jorden. Der blæser aldrig end en let brise, men da atmosfæren er tæt, kan vinden yde et betydeligt tryk. Det antager af nogle forskere at Venus har haft en jordlignende atmosfære, men på grund af vulkanudbrud er al vand forsvundet og atmosfæren fyld med CO_2. Dette forårsagede en øget drivhuseffekt der løb løbsk og ekstremt varmt klima, lidt lig med Jordens klima, der delvist er menneskeskabt. Der er kun 0,0020% vanddamp i atmosfæren. Der er ca. 85.000 udslukte vulkaner, og en del aktive vulkaner, men ikke flere end er på Jorden. Beviset er svovldioxid og fund af olivin et grønt mineral med den kemiske betegnelse Mg₂SiO_4. Vulkankratere er mellem 3 og 280 km.

I en højde af 50-80 km er der et tæt lag af skyer der primært består af svovldioxid SO₂ og svovlsyre (H₂SO₄). I toppen af dette skylag blæser vinden omkring 350 km/t og kan blæser hele Venus rundt på fire dage. Det bidrager til at fordele varmen jævnt over hel planeten. Selvom atmosfæren er der lynudladninger, hvilket man ikke har forklaret endnu, selvom man har sendt ballonsonder ned gennem atmosfæren. Lynudladninger kan stamme fra vulkanudbrud, som her på Jorden. Hældningsgraden på kun 3,3^o er medvirkende til at temperaturen er stort set ens over hel planeten, modsat Jordens 23^o der giver vores 4 årstider på de nordlige og sydlige breddegrader.

Viden om Venus indre er lille på grund af den tætte uigennemsigtige atmosfære, samt de ekstreme temperaturer, som gør det umuligt at lande fartøjer på overfladen der kan holde mere end 3-4 minutter før de bryder sammen. Ud fra hvordan Jorden er, har man estimeret en flydende kerne til at være 2.900 – 3.450 km. Dens magnetfelt blev opdaget i 1967 med den sovjetiske sonde Venera 4, der dog er mindre end Jordens. Venus har overraskende ingen intern magnetfelt, da det kræver en konvektion af flydende metaller i Venus indre.

De ekstreme forhold på Venus gør det komplet umuligt at bebo eller lande på Venus eller bare finde primitivt liv umuligt. Dog regner man med at Venus har ligget i den ”beboelige zone”. Sammen med Merkur er det den eneste der ikke har en måne.

Gamle civilisationer, som sumererne, Babylonien, persere, grækerne, romere, assyrer og nordboer har alle beskrevet Venus. De kaldte den morgun- og Kvöldstjernen. I Romerriget var Venus kærlighedsgudinde. Ugedagen fredag er opkaldt efter Frigg, som er parallellen til Venus. Frigg var Odins hustru og gudinde for moderskab og en slags vølve.