Jorden

 Jorden

Fakta:

•          Middelafstand til Solen: 149.597.887 km
•          Siderisk omløbstid: 1 år 0 timer 10 minutter 1,3 sekunder
•          Gennemsnitlig omløbshastighed: 107.219 km/t
•          Banehældning: 7,25^o
•          Måner: Månen
•          Diameter ved ækvator: 12.756 km
•          Diameter ved polerne: 12.713 km
•          Omkreds ved ækvator: 40.075 km
•          Areal: 510 millioner km²
•          Massefylde 5.515 kg/m³
•          Tyngdeacceleration: 9,8 m/s²
•          Undvigelseshastighed: 40.270 km/t
•          Aksehældning: 23,439^o
•          Albedo: 36,7% aflyses tilbagekastes ud i verdensrummet
•          Temperatur: Gns. 14^o C, min. -89,2^o, max 56,7^o C
•          Tryk: 1013 hPa
•          Atmosfære: Kvælstof (N) 77%, Ilt (O) 21%, Argon (Ar) 1%, CO₂ 0,038%

Jorden blev dannet for 4,54 milliarder år siden og livets opståen var inden for den første milliard år. Gennem tiden af atmosfæren ændret således at livet ændret sig således at et lag af ozon, sammen med Jordens magnetfelt beskytter mod Solens skadelige strålinger. Disse livsbetingelser mener man varer ved endnu 500 millioner til en milliard år, hvorefter biosfæren går til grunde på grund af solens øgede stråling og al liv ophører.

Lithosfæren (Jordens skorpe og den øvre kappe) er opdelt i såkaldte tektoniske plader der bevæger sig i forhold til hinanden hen over jordens areal over mange milli0oner af år. 71% af Jorden er dækket af vand (H₂O), altså oceanernes saltvand. Flydende vand er en betingelse for al liv som vi kender det.  Flydende vand er ikke fundet på andre planeter. Et bombardement af kometer i Jordens unge år kan have været medvirkende til dannelse af verdenshavene, da de iofte indeholder is.

Jorden indre er stadig aktiv med en tyk kappe, med en flydende ydre kerne, og en fast indre kerne af jern (Fe).

Jordens måne forårsager tidevand i oceanerne, samt stabiliserer aksehældningen, og bremser meget langsomt Jordens rotation om sin egen akse.

Som de andre planeter blev den dannet planetarisk sky efter Solens dannelse. Materialet samlede sig til Jorden i løbet af 10-20 millioner år. Fra en smeltet tilstand afkøledes planetens ydre lag, da vand samlede sig i atmosfæren. Måne blev dannet kort tid efter. Den fremherskende teori siger at Jorden stødte sammen med en anden planet på størrelse med Mars. Denne klode kalder man Theia. En stor del af den masse blev integreret i Jordens masse, medens resten blev slynget ud i kredsløb om Jorden og derved kunne Månen dannes.

Jorden blev udsat for et kæmpemæssigt bombardement af asteroider, kometer, småplaneter fra kuiperbæltet. Der var næsten ikke en tør plet på jorden på det tidspunkt. I dag er der dobbelt så meget land som der var for 2 milliarder år siden. Da fotosyntesen begyndte, steg iltindholdet i atmosfæren og ozonlaget blev dannet. Ozon er en ilt-isotop (O₃) der beskytter liv og flercellede celler samledes i kolonier.

For mellem 750 til 580 millioner år siden var joden stort set dækket af is, men efter denne periode bredte flercellede organismer sig med stor hast. Denne periode kaldes den kambriske periode. Der har været massedød blandt jordens livsform 5 gange, senest for 65 millioner år siden. For 40 millioner år siden har der været periodiske istider mellem 40 og 100 tusind år.  

Jordens endeligt bestemmes af Solens udvikling vil begynde med at der vil være mindre CO₂ atmosfæren og dermed kvæles planterne og ilten vil langsomt forsvinde, havene fordampe efter en milliard år. Man regner med at joden er beboelig endnu 500 millioner år.

Jordens masse består af 32% jern (Fe), Ilt (O) 30% Silicium (Si) 15%, Magnesium (Mg) 14%, Svovl (S) 3%, Nikkel (Ni) 2%, Calcium (Ca) 1,5%, Aluminium (Al) 1,4% og resten af massen består af de andre grundstoffer i små mænger f.eks guld (Ag) Bly (Pb) Kobber (Cu). Det meste af ilten er bundet i jordskorpen i form af oxider som silikat (SiO₂₎ , Aluminiumoxid (Al₂O₃₎ og mange flere.